Jeppe Bang
Radikale B

Jeppe Bang
Konkrete forslag til et bedre Ejby
Jeg stiller op til Køge Byråd for at skabe et bedre Ejby med konkrete forslag.
Jeg bor her selv med min hustru og to børn. Jeg løber i skoven, cykler mine børn til børnehave i Ejby og ønsker at skabe rammerne for en lille by med stort liv.
Herunder har jeg samlet 3 konkrete forslag til en bedre hverdag og festligere weekend. Her i Ejby og i resten af kommunens landsbyer.
Café i Ejby og et et godt liv i landsbyerne
Attraktive landsbyer
Køge Kommune har mange landsbyer med et stort potentiale for at skabe et endnu mere hyggeligt, aktivt og attraktivt byliv. Selvom der allerede findes caféer og spisesteder, kan vi gøre mere for at styrke bymidterne og skabe gode rammer for fællesskab og ophold.
Ejby som pilotprojekt
I Ejby ser jeg en særlig mulighed for at udvikle området omkring Spar og Netto. Efter Nettos ombygning er der mulighed for at etablere et naturligt samlingspunkt, nu hvor butikker og pizzeria vender mod hinanden. Et stykke af dette område kan omdannes til et hyggeligt torv med udeservering og plads til ophold for både lokale og besøgende.
Mine konkrete initiativer:
-
Etabler et torv: Dette kan ske ved at inddrage en del af den eksisterende p-plads, der i forvejen er tilknyttet de fire små butikslokaler. Der er i dag rigeligt med parkering, så dette vil ikke reducere parkeringskapaciteten.
-
Understøt café-drift: Lokalplanen nævne mulighed for etablering af en café med udskænkningstilladelse og salg af sandwich, is og varme drikke. Vi skal ikke have et ekstra fast-food sted, men et sted man samles.
-
Sikr aktivt brug af torvet: Både café og pizzeria skal kunne servere gæster udendørs, og så skal man frit kan opholde sig på torvet – med eller uden servering.
Jeg mener at projektet er realistisk gennem et godt samarbejde mellem butikker, erhversdrivende og naboer og borgere i Ejby. Projektet kan medfinansieres gennem støtte fra f.eks. landdistriktspuljen.
Stabilitet for børn og unge
Køge Kommune skal sikre trygge og stabile rammer for vores mindste. De seneste år har vist, at manglende ledelse, sygdom og ustabile børnetal skaber uro i børnehaver og vuggestuer, særligt i Ejby.
Forsøg med busordninger har vist noget af vejen, men potentialet er slet ikke indløst.
Vestergården som eksempel
I Vestergården har manglende ledelse og ustabile forhold vist, hvor vigtigt det er med kontinuitet. Vi kan ikke basere vores planlægning på usikre prognoser for børnetal – det skaber unødig uro.
Mine konkrete forslag:
-
Tydelig retning: Alle institutioner skal have en fælles pædagogisk retning. Det kan f.eks være "musik", "friluftsliv" eller noget helt tredje. En sådan retning vil give forældre og pædagoger en god ramme at være kreative indenfor og skabe grobunden for et fælles engagement i de enkelte børnehaver og vuggestuer.
-
Stabil ledelse: Ingen institution må gå uden ledelse i længere perioder. Vi skal reagere øjeblikkeligt på sygdom og ledige stillinger. Der bør lægge en handplan for hvordan fraværende ledelse håndteres.
-
Fleksibel busordning: Vi skal udvide ordningen med børnebussen i Vestergården så hele området kan få gavn af den. En udvidet busordning vil håndtere de udsvingene i børnetallet som man ikke kan forudsige. Prognoserne man laver på børnetal kan bruges på kommunalt plan, man ikke lokalt da selv små ændringer i bosættelser kan påvirke børnetallet meget. En udvidet busordning vil håndtere dette samtidig med at børnene komme ud og får andre oplevelser.
Sikre veje for de bløde traffikanter
Køge Kommune har områder med fantastisk natur, desværre kræver det ofte at bløde trafikanter skal en tur ud på utrygge veje. Samtidig mangler vi sikre cykelstier mellem landsbyerne, til skoler og daginstitutioner. Det er ikke godt nok. Alle skal kunne bevæge sig sikkert og nemt rundt i vores smukke lokalområder.
Mine forslag:
-
Forbind landsbyerne: Vi skal udbygge et netværk af cykelstier, der forbinder de større landsbyer, så man kan cykle trygt mellem Ejby, Lellinge, Borup, Bjæverskov og de andre byer større landsbyer.
-
Adgang til naturen: Der skal etableres sikre stier til nærliggende naturområder, så familier og motionsløbere kan nyde naturen uden at skulle ud på trafikerede veje.
-
Lokale ruter: Hver landsby skal have cykelstier, der forbinder boligområder med skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder.
-
Helhedsplan i små skridt: En samlet plan, opdelt i overskuelige etaper på 2 km ad gangen, sikrer, at vi altid kan realisere endnu et stræk – også når budgettet er stramt.
Trygge cykel- og gangstier giver flere mulighed for at vælge den sunde løsning, reducerer trafikken og styrker fællesskabet i landsbyerne. Lad os gøre det nemt og sikkert at komme rundt – for alle.